x

Peter A. G. giver yderligere 25 koncerter

Peter A. G. giver yderligere 25 koncerter

På grund af stor efterspørgsel i kølvandet på 18 udsolgte koncerter i foråret og optrædender på festivaler sommeren over har Gnags-forsanger Peter A. G. Nielsen valgt at udvide sit soloshow "Det Scene Show" med yderligere 25 koncerter.

"Interessen har været overvældende. Udsolgte huse og stående bifald. Hver aften har været en fornøjelse, så jeg glæder mig til at fortsætte turneen i efteråret." udtaler Peter A. G. i en pressemeddelse.

Turnépremieren på "Det Scene Show" fik en varm modtagelse af GAFFAs anmelder Troels Frøkjær, der gav showet fem stjerner og blandt andet skrev:

"A.G. talte flere gange under showet om den imaginære magiske røde kasse ved sin side, som kunne puste røg, få stjerner til at drysse og så videre. "Den er god med dig, Peter, din gamle nisse", nåede jeg at tænke flere gange, men da så den røde kasse pludselig dukkede op i virkeligheden under ekstranummeret, og vitterligt kunne alle de forunderlige ting, Peter havde fortalt, indså vi fantasiens magt. Et mesterligt træk af den gamle showmand, der dermed gav os chancen for at komme i tale med vores egen indre lille generte dreng på Tivolipladsen."

Billetter til de nye koncerter formidles via GAFFA Live og spillestedernes egne hjemmesider.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA