x

Aften med tyske eksperimenterende musikvideoer

Aften med tyske eksperimenterende musikvideoer

På torsdag kan man fra 21:30 på Enghavevej 42 i København til et Republik Weimar arrangement opleve filmfremvisning med 15 gode eksempler på tyske eksperimenterende musikvideoer med bl.a. Klöfkorn/Husain for Sensorama, Philipp Stölzl for Mr. X and Mr. Y, Deborah Schamoni for Die Goldenen Zitronen og med Mouse On Mars.

Derefter kan man opleve et lille musikalsk eksperiment, når en blanding af musikere fra akustisk drum 'n' bass til free form jazz'ere optræder sammen med sangerinden Ane Trolle.

Sideløbende med aftenens audio/visuelle indslag, vil Steffen Jørgensen stå for et live maleri. Han gør sig i flader og perspektiver, som giver et abstrakt arkitektonisk univers. Same Same er aftenens VJ, som live mixer computeranimationer, video og grafik, og DJ MHM One vil pakke folk ind i elektronisk vat.

Entréen er 50 kr., men der er gratis adgang, hvis man dukker op før klokken 22:00.

Republik Weimar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA