Nyhed

3 Doors Down gæster Vega

Til februar 2012 kommer den amerikanske rockgruppe til Danmark som en del af sin verdensturné

3 Doors Down har spillet i Danmark flere gange, og nu vender Mississippi-rockerne tilbage i forbindelse med deres verdensturné i kølvandet på deres seneste album "Time Of My Life". Gruppen spiller i Store Vega i København søndag den 19. februar.

GAFFAs anmelder Keld Rud gav "Time Of My Life", der er 3 Doors Downs femte album, fire stjerner og skrev blandt andet:

"Man kan måske beskylde 3 Doors Down for at være fantasiløse og spille så sikkert, at der ikke er en jordisk chance for, at de taber så meget som en nikkel på deres satsninger. Deres sangskrivningstalent er der dog intet i vejen med, og det er da også den primære grund til, at Time Of My Life inkasserer fire stjerner."


Billetsalget starter onsdag den 26. september, og billetter formidles via GAFFA Live.

ANNONCE