x

Premiere på nyt klassisk koncertformat

Premiere på nyt klassisk koncertformat

60 Minutes bryder rammerne for klassiske koncerter ved at nytænke symfonikoncertformatet og præsentere klassisk musik på nye måder. Med sæsonens fem 60 Minutes-kon­certer, med start fra fredag den 30. september, ønsker Sjællands Symfoniorkester at åbne dørene til et bredt publikum.

60 Minutes er en kunstnerisk produceret koncert, hvor der er fokus på det sociale før og efter koncerten, som samtidig er en indføring i aftenens tema.

Den første koncert, 60 minutes of Heat, står i tangoens tegn. Kl. 19:30 åbner dørene til Den Musikalske Markedsplads med lydinstallation, videoinstallation, åben bar samt kunstnermøder, hvor orkestrets hornist Johan Åhnberg fortæller om tangodans som hobby, og tango-dj Lene Oskaria fortæller om sin passion for tango.

Musikken starter kl. 20:15, hvor Sjællands Strygekvartet og Paolo Russo er support og varmer op på scenen i tangoens ånd. Kl. 21:00 vil koncerten, 60 Minutes of Heat, starte. På programmet er blandt andet den russiske komponist Benjamin Yusupov med verdensstjernen Maxim Rysanov (billedet) som solist på akustisk- og elektrisk bratsch. I værket indgår et ægte tangooptrin med nogle af Danmarks bedste tangodansere, TangoPoetry.

Rysanov erobrer i disse år verdens klassiske scener med optrædener i store koncertsale med førende dirigenter og solister. Med en imponerende sikkerhed og stor musikalsk intelligens har han sprængt forestillingerne om bratschen som "underdog" i klassisk musik

Efter koncerten åbner Tangosalonen, hvor tango-dj Lene Oskaria og TangoPoetry byder publikum op til dans.

Datoer og tidspunkt:
30.09  - Kl. 19:30 i Konservatoriets Koncertsal, København.
01.10  - Kl. 19:30 i Frederiksborg Centret i Hillerød.

Billetter købes på www.billetten.dk.

Flere informationer om arrangementet findes her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA