Nyhed

R.E.M. udgiver nyt materiale

Det hedengangne amerikanske rockband udgiver en opsamling, der ud over en hitparade også kommer til at indeholde helt nyt materiale

R.E.M. gik i forgårs i opløsning, og diverse medier inklusive GAFFA skrev R.I.P. og så tilbage på gruppens lange og gloværdige karriere. Nu udgiver R.E.M. og ikke mindst deres pladeselskab vanen tro et opsamlingsalbum for at afrunde karrieren, trøste fans og tjene en ekstra skilling.

Men som Rolling Stone skriver, vil opsamlingen altså ud over en hitparade også indeholde "en håndfuld" nyt materiale, som R.E.M. har lavet efter udgivelsen af "Collapse Into Now", der udkom i marts i år, hvilket er mindre sædvanligt for "posthume" opsamlingsudgivelser.

R.E.M.s opsamlingen inklusiv nye numre får titlen "Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage: 1982 – 2011". Titlen er indspireret af guitaristen Peter Buck, der førhen har brugt udtrykket "Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage" til at beskrive R.E.M.s musik.


"Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Gabage: 1982-2011" udkommer den 15. november via Waner Bros. Records.

Der findes endnu ingen trackliste, men albummet, der kommer til at være en dobbelt cd, kan allerede findes på amazon.com. Dog er der endnu ikke noget cover.

ANNONCE