{% assign head_code = 'head_code' %} Caroline Henderson udsender bokssæt

Nyhed

Caroline Henderson udsender bokssæt

Fans kan se frem til 5 timer og 23 minutter i selskab med jazzdivaen

Den 24. oktober udsender Caroline Henderson bokssættet Jazz Collection med 5 timer og 23 minutters materiale fra sin karriere som jazzsangerinde.

Bokssættet indeholder pladerne "Don't Explain" (2003), "Made in Europe" (2004), "Love or Nothin´"(2006), "No. 8" (2008), "Keeper of the Flame" (2009) og det nye album "Jazz, Love & Henderson" (2011), der indeholder otte nye sange, som Henderson har skrevet til koncertteaterforestillingen Jazz, Love & Henderson, der med Henderson selv i hovedrollen får premiere den 20. januar 2012 på Østre Gasværk Teater. I bokssættet findes også en dvd med en livekoncert fra Østre Gasværk Teater fra 2007.

Caroline Henderson siger om sin kommende udgivelse:


"Jeg glæder mig især til at præsentere den sjette cd i boksen, mine egne sange i cinematic-orkester stil med storslåede arrangementer af den legendariske Butch Lacy. Filmmusik malet med de helt store penselstrøg berører mig. Den har evnen til at pirre vore sanser og stimulere den indre film. "Jazz, Love & Henderson" er et personligt soundtrack, en rejse gennem tid, hvor Eiffeltårnet står midt i København, og jazz er a state of mind".

Caroline Henderson rundede de 40 år, før hun for alvor helligede sig til jazzen. Siden jazzdebuten "Don't Explain" fra 2003 er det blevet til yderligere fem udgivelser og mere end 400 koncerter over hele verden.

ANNONCE