Nyhed

Lampshade dæmper støjen

Lampshade gæster Klub Rotes Sofa i april og vil spille spritnye sange for første gang og gamle sange i akustiske forklædninger

Lampshade skruer ned for støjen med premieresange og nye arrangementer, når Klub Rotes Sofa 13. april arrangerer sin tredje
intim-koncert i Øst For Paradis' stemningsfyldte Store Sal

Fra scenen vil det bandet spille spritnye sange for første gang og gamle sange i nye forklædninger med cello og klokkespil. Konceptet for Lampshades koncert er at skære helt ind til benet ­ med et trommeløst, semi-akustisk line-up, hvor guitar, bas og vokal bliver suppleret med cello, klokkespil og orgel.

"Vi vil arrangere vores sange om, så vi når ind til det grundlæggende:
Melodi og tekst. Det bliver en udfordring i forhold til vores sædvanlige
støjhelvede, men netop derfor bliver det også enormt spændende!" siger
bassist og band-talsmand Johannes Dybkjær Andersson.


Udover en række sange fra den nu internationalt tilgængelige album-debut "Because Trees Can Fly", vil koncerten også byde på en håndfuld helt nye Lampshade-sange. Det dansk/svenske orkester vil benytte den halve hjemmebane-fordel som afsæt for at teste noget af det materiale, der på sigt gerne skulle blive inkluderet på album nummer to.

Billetter kan købes i forsalg i biograf Øst For Paradis.


Lampshade

ANNONCE