x

Smash!Bang!Pow! lufter nyt koncertkoncept

Smash!Bang!Pow! lufter nyt koncertkoncept

Switched On er en ny platform, hvorfra nogle af folkene bag Smash!Bang!Pow! vil præsentere ny dansk musik. Turnékonceptet, der rammer hele landet, starter næste år, men allerede lørdag den 8. oktober tyvstarter initiativtagerne med Switched On #1 på Loppen.

Lørdag den 8. oktober præsenterer Smash!Bang!Pow! tre musiknavne, som på hver deres måde har brugt shoegaze-inspirationen som afsæt til at skabe deres helt egen lyd.

De optrædende består af Keith Canisius (billedet), Melody Melody, Carlis samt Smash!Bang!Pow! dj's.

Med en fortid i Rumskib er Keith Canisius en erfaren herre på den danske musikscene. Siden debuten '"Ferris Wheel Makeout" fra 2008 udgav han sin tredje soloudgivelse "This Time It's Our High", der flirter med så forskellige genrer som chillwave, shoegaze, dreampop og psychedelia. Med på Loppen har Keith sit band The Holy Dreamers.

Med udgangspunkt i en dynamisk kombination af visuals og 90'er-shoegaze er Melody Melody et frisk pust til den eksperimenterende rockscene. Melody Melodys rytmiske fundament er i høj grad baseret på hiphop- og breakbeat-grooves. Melody Melody forventer at udgive en ep i slutningen af efteråret.

Switched On #1 løber af stablen lørdag den 8. oktober klokken 21.00 på Loppen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA