Nyhed

Medina fik ”The Voice Prisen”

The Voice afholdt i går stort show i Tivoli, hvor Medina løb med ”The Voice Prisen”

I går afholdt The Voice for ottende gang i træk en stor koncert på Plænen i Tivoli i København. For første gang kunne det fire timers lange show opleves live både på The Voice TV og på The Voice radio.

Medina blev dette års vinder af "The Voice Prisen" for sine mange store hits på The Voice, og med dette trofæ gør hun nu Nik & Jay, Outlandish, L.O.C., Infernal og Joey Moe med selskab, som alle har vundet prisen tidligere.

Udover Medina blev der leveret optrædener af Nik & Jay, L.O.C., Rasmus Seebach, Aqua, Kato, The Storm, Burhan G. samt Medina. På scenen var der også besøg fra udlandet i form af musikstjernerne Sak Noel og Alexandra Stan.


GAFFAs anmelder Kristian Nygaard var ikke begrejsret for showet og tildelte det blot 2 stjerner med ordene:

"Når man tager til Voice '11 i Tivoli, kommer man ikke for at se på kunst. Så kommer man for at se, hvor stærkt tidens stjerner skinner for tiden. [...] To stjerner for en langtrukken aften i selskab med alt for mange reklamer og store stjerner på rutinejob."

Der vil blive sendt højdepunkter fra showet i den kommende weekend både på The Voice TV samt på Kanal 4.


ANNONCE