Nyhed

UnConvention Copenhagen inviterer til musikdag

UnConvention Copenhagen opfordrer alle til at bidrage til en lærerig dag i musikkens tegn

Den 8. oktober afholdes UnConvention Copenhagen i form af en endagsfestival, hvor uafhængige nye bands og talenter får mulighed for at erhverve sig viden om musikbranchen.

Festivalen afvikles af UnConvention Hub, der en international græsrodsbevægelse, der har til formål at skabe bindeled mellem amatører, vækstlag og den mere etablerede del af musikbranchen.

Der vil blive afholdt paneldebatter og workshops, som vil lægge vægt på, hvordan og hvorledes musik kan udgives og arbejdes med nu og i fremtiden. Desuden vil der være fokus på vækstlaget, netværk, inspiration og kreativitet.


Hensigten med arrangementet er at samle den uafhængige musikbranche, erfarne som uerfarne, og få dem til at dele viden og erfaring. Festivalen er for alle, men især for dem, som har en passion for at arbejde med musik enten på scenen eller bagom kulisserne.

UnConvention Copenhagen foregår i Literaturhaus på Møllegade 7 i København.

Læs mere om arrangementet på Facebook her.


Program for dagen:

12.00: Dørene åbner.

13.00: Oplæg og indspilningsworkshops af Rasmus Sejersen, Kristian Kock, Kalle B, Sidse Gry Jeppesen, Martin von Haller Grønbæk, Johannes Dybjær Andersson og Toke Zandersen.


20.00: Koncerter af It's A Synth, Of The Valley, StarGoesCandy (billedet), Strangers On A Train og John John And The Uzis.

Pris for hele dagen (12.00 - 01.00): 90 kr.
Pris for aftenens koncerter (19.30 - 01.00): 50 kr.

ANNONCE