Nyhed

Bono i duet med Jagger på dennes kommende album

Mick Jagger med flere nye partnere

At der ikke gror mos på en rullesten – det ved de fleste efterhånden. Men noget MÅ der jo gro – i det mindste har Mick Jagger fundet det nødvendigt at samarbejde med adskillige yngre kunstnere, på sit kommende album. Hvordan pladens lydmæssige udtryk bliver, er endnu en hemmelighed, men det ligger fast, at Jagger og U2-forsangeren Bono har indspillet et nummer sammen. Udover Bono, er også Lenny Kravitz, The Who’s Pete Townshend og Missy ”Misdemeanor” Elliott indkaldt til at medvirke på det kommende solo-album.

En talsmand for Jagger fortæller til Rolling Stone Magazine: ”Mick var ret begejstret for samarbejdet med Bono, de er gode kammerater og nummeret skal efter sigende være blevet forrygende godt. Han vil dog ikke fortælle noget om hvordan musikken kommer til at lyde”.


Det bliver Jaggers fjerde solo-album.


ANNONCE