x

Geolo G: Jeg kunne fandeme ikke se mig i øjnene som rapper

Geolo G: Jeg kunne fandeme ikke se mig i øjnene som rapper

Malk de Koijn var dog allerede så småt i gang med Toback To The Fromtime, da de spillede på Roskilde – de årvågne fans vil genkende et par numre på den nye skive tilbage fra de sveddryppende nattetimer under Arena-teltdugen. De ældste numre på pladen er faktisk helt tilbage fra 2006. Det kan godt være, at de kære medlemmer har udråbt sig selv til tre bananer, du ikke kan nå, men de ligner snarere tre rynkede ferskner, når man spørger, om pladen har været en hård fødsel.

– Det har været en langvarig én, i hvert fald. Og det har da også været hårdt, lyder det fra Tue: – Vi har altid haft kampe, når vi har lavet plader, men før har de til en vis grad været mere undertrykte. Den her gang er de kommet mere frem, men vi har også kunnet tale om det på en helt anden måde. Ja, vi er nærmest blevet voksne.

Pensioneret rapper

Det må man sige. Altså i hvert fald hvis man kigger på alderen. Tue Track og Geolo Geo er begge 38, mens Blæs er et år yngre – og ikke nok med det: Både Tue og Geo er blevet forældre, ja, Geo er endda far til to. Desuden er han flyttet tilbage til Fyn, nærmere bestemt Middelfart, hvor han oprindeligt kommer fra, så alene rent geografisk har det været mere omstændeligt at samle tropperne. Og arbejdsprocessen er også blevet forlænget af, at trekløveret modsat tidligere ville skrive så meget som overhovedet muligt, når de rent faktisk opholdt sig i samme lokale.

Hver for sig har de været gennem flere udfordringer i den periode, der er gået siden Sneglzilla. Geo er måske den mest oplagte at gribe fat i, fordi han efter sin medvirken i teaterstykket Gynt for fem år siden diskede op med følgende svada på sin daværende MySpace-profil: "Jeg pensionerer mig som rapper. Så der bliver ikke mere. Spørg ikke, om jeg vil gæste-rappe. Geolo G er slut den 22. oktober 2006. R.I.P. på forhånd. Tak for alt i de mange år. Nu må livet bare videre med noget andet."

Geo sukker lidt ved tanken, for "det var ment som et meget mindre manifest, end det lige pludselig endte med at blive". Men da han fortæller forhistorien, lyder det nu alligevel, som om han var nede på tælling:

– Gynt var jo Lasse og mig, der arbejdede sammen med en masse andre: Jonatan Spang, Rune Klan og sågar Carsten Bang på Betty Nansen Teatret. Det har ikke noget at gøre med de andres indflydelse, jeg havde det bare sådan bagefter, at jeg ikke havde været tro mod det, jeg kunne. Jeg havde lavet noget, der var under, hvad jeg evnede. Jeg havde brugt det, jeg kunne med rap, til at underholde andre end mig selv og var egentlig ikke særligt underholdt af det, jeg havde lavet. Sådan overordnet set.

– Jeg forestillede mig, at det hele skulle kunne høres af både nogle på 15 og nogle på 75, og det havde jeg det meget kompromisfyldt med bagefter. Det, det handler om i Malk de Koijn, er min nydelse ved at lave det sammen med Anders og Lasse. Og der havde været nogle helt andre præmisser omkring Gynt. Det var selvfølgelig også en mental krise, så derfor fik det sådan lidt en drastisk konsekvens, men det var sådan, jeg havde det dengang. Jeg kunne fandeme ikke se mig i øjnene som rapper. 

Læs hele artiklen i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA