Nyhed

DJ Static spiller med bigband i Aarhus

DJ Static og et af Danmarks mest progressive bigbands spiller med nogle af Danmarks største rap- og rockstjerner til Aarhus Took It

Lørdag den 8. oktober bliver festivalen Aarhus Took It rammen for et af Danmarks største hiphop-shows, når DJ Static går på scenen flankeret af Blood Sweat Drum + Bass og alt fra Jokeren og Per Vers over Peter Sommer til Maria Timm og breakdancecrewet La Familia Loca.

Blood Sweat Drum + Bass består af yngre jazzmusikere med lige dele kærlighed til jazzen og de elektroniske genrer. Big bandet har siden 2001 spillet en lang række koncerter i ind- og udland, og orkesterleder Jens Christian "Chappe" Jensen har i samarbejde med DJ Static arrangeret musikken til big bandet.

Se en smagsprøve på det kommende arrangement her.


Læs mere om Aarhus Took It på Facebook.

Line-up:
DJ Static feat.: Nat ill, SupaJan, Jøden, Negash Ali, Ayoe Angelica, Peacefull James, Magermayn, Joe True, Kejser A, Blacc El, Familia Loca, J-Spliff, Shaka Loveless, Honey Shain, Peter Sommer, Maria Timm, Yepha, Cha-D, Joel, Temu, Promoe, Pede B, Majors, Khalern, Per Vers og Jokeren.

Blood Sweat Drum + Bass:
Vokaler: Gunhild Overegseth og Turid Guldin; træblæsere: Ole Visby, Julie Kjær, Nikolaj Schneider, Jakob Danielsen og Harald Langåsdalen; trompeter: Søren "Phille" Bærbak, Rene Damsbak og Hans Christian Ilskov Erbs; basuner: Jens Overby, Jens Kristian Bang, Kirstine Kjærulff Ravn og Lars Peder Brinks Sørensen; horn: Tina Drejergaard; guitar: Kasper Falkenberg; keyboards: Kasper Bjerg og Aske Bode; bas: Sisse "Moster Phonque" Foged Hyllested; trommer og perkussion: Espen Laub von Lillienskjold, Jais Poulsen og Magnus Lindgaard Jochumsen; lyd: Morten Laursen; arrangør, dirigent og træblæsere: Jens Christian "Chappe" Jensen.


ANNONCE