x

”Conscious” afrikansk hiphop-fest på Loppen

”Conscious” afrikansk hiphop-fest på Loppen

Når de tre afrikanske rappere står på scenen i hjemlandet Senegal, er det ikke kun en koncert. Det er uddannelse for ungdommen i at leve livet. Og de unge afrikanere tager det til sig.

- Daara J betyder "Livets Skole", og med hver produktion vil vi gerne uddanne og bevidstgøre vores lyttere, siger medlemmerne Alhadji Man, N’Dango D og Faada Freddy, der alle er muslimer.

Når Daara J står for uddannelse og bevidstgørelse, bliver det gjort med deres unikke, legende hiphop, der klinger af afrikanske og cubansk rytmer, reggae, dancehall og r&b. Rappen bliver leveret på skiftevis engelsk, fransk og det lokale sprog wolof.

Daara J slog for alvor igennem internationalt i 2003 med albummet Boomerang, hvis titel henviser til, hvordan hiphop-musik med afrikanske rødder fra USA vender tilbage til Afrika. Sidste år vandt Daara J den eftertragtede BBC Radio World Music Award.

Opvarming til koncerten står Zaki, Mystic MC, Fire Love, Crazy Style og Africa Unite for – alle hip hop og dancehall kunstnere, der bor i Danmark men med rødder i Afrika.

Daara J spiller på Loppen 23. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA