x

Kidd udsender debut-ep i dag

Kidd udsender debut-ep i dag

Undergrunds- og YouTube-fænomenet Kidd udsender sin første ep i dag, en udgivelse, som har fået titlen "Greatest Hits 2011".

Hiphopperen Kidd har om nogen været frontløber for den massive bølge af YouTube-kunstnere, der de seneste par måneder for alvor har taget springet fra undergrund til masserne. 

Hans videoer er blevet vist millioner gange på nettet og har flere gange givet baghjul til de store og aktuelle musikere såsom Rasmus Seebach og Medina.

"Greatest Hits 2011" indeholder blandt andet hittet "Kysset Med Jamel" i en akustisk udgave. Den indeholder også hittet "Ik Lavet Penge" og det endnu uhørte track "Uhh Det Er Så Svært At Være Så God".

Debut-ep'en udkommer på Cheff Records/Artpeople og kun som digital download.

Pladeselskabet Cheff Records og Kidd holder release-party på natklubben Rust i aften, onsdag den 5. oktober kl. 23.00-05.00. 

Kidd kan også opleves live til støttefesten for Djuma Soundsystem den 5. november i Kødbyen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA