Nyhed

Josh Homme snart albumaktuel igen

Eagles Of Death Metal færdiggør andet album

Selvom det stadig kun er dage siden, Queens Of The Stone Age-albummet ”Lullabies To Paralyze” udkom, er frontmanden Josh Homme snart igen albumaktuel. Dette bliver som trommeslager i sideprojektet Eagles Of Death Metal, der for tiden er i gang med at færdiggøre deres andet album ”Death By Sexy”.

Bandets forsanger Jesse ”The Devil” Hughes afslører over for Rollingstone.com, at albummet gæstes af folk som eks-Screaming Trees-sanger Mark Lanegan, QOTSA-trommeslager Joey Castillo og The Distillers-frontvampen Brody Dalle. Blandt de nye sangtitler nævnes ”She's Just Nineteen”, ”Cherry Cola”, ”Poor Doggie” og ”Queen Bee And Baby Duck”.


EODM hjemmeside

ANNONCE