x

Agnes Obel vinder europæisk musikpris

Agnes Obel vinder europæisk musikpris

Vinderne af prisen European Border Breakers Awards 2012 blev i dag offentliggjort, og danske Agnes Obel var iblandt vinderne.

Ud over hende bestod vinderne af Elektro Guzzi (Østrig), Selah Sue (Belgien), Ben l'Oncle Soul (Frankrig), Boy (Tyskland), James Vincent McMorrow (Irland), Afrojack (Holland), Alexandra Stan (Rumænien), Swedish House Mafia (Sverige) og Anna Calvi (England).

For at være berettiget til priserne skal kunstnere have succes med deres debutudgivelse i et andet europæisk land mellem den 1. august 2010 og 31. juli 2011.

Tidligere års vindere inkluderer Adele, The Baseballs, Carla Bruni, KT Tunstall, Tokio Hotel, The Ting Tings, Lykke Li, The Scripts, Milow og Katie Melua.

European Border Breakers Awards

Vinderne er udvalgt af Nielsen Music Control på baggrund af pladesalg, radioeksponering og ifølge stemmer fra European Broadcasting Union (EBU) og festivaler, der deltager i European Talent Exchange Program (ETEP).

Nu er det niende år, prisuddelingen bliver afholdt, og den er finansieret af EU Culture Programme og organiseret af Eurosonic Noorderslag i samarbejde med European Broadcasting Union (EBU). 

Priserne er understøttet af BUMA Cultuur, SNN, det Hollandske Uddannelsesministerium, Culture and Science, Province of Groningen, City of Groningen og European Music Office. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA