Nyhed

Eels på Vega

Eels følger udgivelsen af deres kommende skive op med en turné, der bringer dem til Danmark 9. juni

Eels udgiver 26. april en dobbelt cd med titlen "Blinking Lights And Other Revelations" med ikke mindre end 33 sange og gæsteoptrædener fra bl.a. Tom Waits og Peter Buck fra R.E.M..

En så massiv udgivelse skal naturligvis følges op af en verdensturné, og det er netop kommet frem, at Eels som en del af den turné har tænkt sig at gæste Vega 9. juni.

Turnéen har fået titlen "Eels With Strings", hvilket eftersigende skulle betyde, at frontmand E (eller Mark Oliver Everett som han også hedder) får følgeskab af et strygerorkester på turnéen. Ifølge E selv bliver det en noget anderledes oplevelse end en normal Eels koncert: "If you're looking for rock - turn back. You've come to the wrong place. This is a whole other thing." Så noget kunne tyde på, at der er lagt op til en interessant oplevelse.


Eels på nettet


ANNONCE