Den danske rockgruppe fortæller om deres nye, tredje album nummer for nummer
I dag udgiver det danske rockband Surfact sit tredje album, som har fået titlen "Feeding The Beast" og er efterfølger til debuten "Terrific Downfall" fra 2007 og opfølgeren "Euphoria" fra 2009. Det nye album inddrager i højere grad end tidligere keyboards og samplere og har skruet noget ned for den tidligere grunge-inspiration. I forbindelse med udgivelsen har vi fået gruppen til at gennemgå det nye album, sang for sang.
Om "Feeding The Beast" generelt udtaler guitarist Martin Kristoffersen:
"Feeding The Beast" er den følelse, vi har for at komme tilbage. Det indre bæst vokser sig større og vil ud og interagere med verden og publikum. Det her bæst har vokset sig større i det seneste halvandet år, hvor vi har knoklet med pladen. Der har været skriveblokeringer, tvivl om retning, men også store øjeblikke, hvor man rammer SANGEN, og alt går op i en højere enhed".
Her kommer gruppens gennemgang af hele albummet, nummer for nummer, eksklusivt for GAFFAs læsere:
SURFACT "Feeding The Beast " track by track:
THE PACE: "Guess we are running away - It's not a minute too late - cause all that matters today - is for us to keep the pace - They wouldn't hear us before - and now we are aiming for more - so much blood has been shed - and they will never regret..." Et slags opgør med branchen og den modgang vi har haft fra etablerede branchefolk. Samtidig frustrationen over at stå magtesløs, når man egentlig mest har lyst til at "Leave behind the useless people that I hate"... Men samtidig også et statement om at vi i den grad ikke giver op, og at vi har styr på lortet.
FEEDING THE BEAST: Sangen der tegnede den nye retning og gejst i Surfact. Den handler i bund og grund om at det er farligt at brænde inde med sine følelser og tanker. At man hober frustrationer op og at man bliver en slave af sin vrede og indebrændthed.
BEFORE MY EYES: Frygten for at livet smuldrer mellem fingrene, og at vi er underlagt en slags dansk middelmådighed/jantelov, der gør at vi alle stræber efter et ensrettet røvsygt liv. Faktisk en politisk sang, men med en positiv udvej, at man selv kan forme sit liv i den retning, man vil.
Læs resten af gennemgangen i GAFFAs artikelsektion
