Nyhed

Cat Power indtager Skandinavien

Den særprægede sangskriver spiller jobs på vore breddegrader i april og rammer Vega 20. april

Bag navnet Cat Power finder man sangerinden og sangskriveren Chan Marshall, der senest gæstede Danmark i 2003, hvor hun bl.a. spillede en noget særpræget koncert på Voxhall i Århus.

Cat Power har senest udgivet pladen "You Are Free" i 2003 og siden er kommer DVDen "Speaking For Trees", men sjovt nok er der umiddelbart ikke tale om, at denne turné er en forsmag på en kommende plade.

Chan Marshall er kendt for at have grove tilfælde af sceneskræk, og hendes koncerter kan svinge fra det eminente til det forfærdelige, så det er altid lidt at tage en chance, når man går til en Cat Power koncert. Men det er jo samtidigt det, der gør hende fascinerende, og er man nysgerrig nok, kan hun altså opleves solo på Vega 20. april.


Cat Power

ANNONCE