Nyhed

EMA gæster VoxHall

Den amerikanske sangerinde kommer til Aarhus den 29. november og giver koncert med backingband

Erika M. Anderson, der er bedre kendt som EMA, er den amerikanske sangerinde, guitarist og sangskriver, der med det både rå og følsomme debutalbum "Past Life Martyred Saints" tidligere på året nedlagde kritikere både ude og hjemme.

EMA, der kendt for at være et forrygende live-navn, kommer til Aarhus og giver koncert på VoxHall. 

EMA favner udtryksmæssigt bredt og besidder en dynamik, som den man kender fra tidlig Cat Power, en intimitet ikke ulig Liz Phairs og et opsøgende gåpåmod, der vækker minder om Royal Trux.


Anmelderdarling

"Past Live Martyred Saints", der udkom den 10. maj i år, blev som sagt en anmelderfavorit, og GAFFAs Simon Christensen tildelte også debutpladen 5 stjerner med blandt andre disse ord: "[…] intensiteten er lige så knugende som hos The Kills eller Pixies […], hvor støvede strygere og orgeltemaer lægger en nærmest filmisk underlægning til EMA's urovækkende nærvær og efterlader et blueprint til noget større."

Når EMA lægger vejen forbi VoxHall den 29. november, bliver det med fuldt backingband.


Billetpris er 100 kr. og sælges nu via GAFFA Live.

ANNONCE