Nyhed

Newborn Music springer ud som management

Newborn Music bliver management og signer Trusted Few, Siamese Fighting Fish, Vola og Black Book Lodge

Newborn Music har de sidste par år markeret sig kraftigt på den danske undergrundsscene med deres månedlige klubber på de større spillesteder i København. Årligt arrangerer og booker det lille selskab over 100 koncerter, events og festivaler.

Teamet, der består af Mirza Radonjica (UMA, Target, BlueSpot) og Rasmus Dahl (Livelaboratoriet, Musikparlamentet), relancerer projektet, der oprindeligt havde til formål at bringe undergrundsmusikken ud i nattelivet på linje med den elektroniske scene. 

Stifteren af Newborn Music Mirza Radonjica forklarer:


"Vi ser omkring 300 forskellige bands om året, og vi har vores oprindelse og fodfæste på den danske livescene. Vi ved, hvad der er derude, og vi føler os overbeviste om, at der er et hul i dansk musik, som vi kan udfylde. Vi er et selskab, der her i starten vil fokusere på post-hardcore og den progressive hårde rock, og målet går på en øget professionalisering af en nichegenre, der gerne skal udmønte sig i mere tilgængelighed for en større skare mennesker end musiknørderne ude i det danske land."

De nye bands i Newborn Music bliver Trusted Few, Siamese Fighting Fish, Vola og Black Book Lodge.

Trusted Few og Siamese Fighting Fish udgiver begge deres debutplade i Tyskland den 24. oktober, mens Black Book Lodge tager på en turné i foråret. 


ANNONCE