Nyhed

Red Snapper gæster Pumpehuset

Den engelske electronica-gruppe giver koncert i København den 8. december

Den instrumentale gruppe Red Snapper, der består af Rich Thair (trommer), Ali Friend (bas) og David Ayers (guitar), forstod at integrere deres traditionelle akustiske instrumentering med de nye elektroniske muligheder, der var i 1990'erne.

Gruppen har siden deres dannelse i 1993 samarbejdet med nogle af tidens mest banebrydende navne såsom The Prodigy, David Holmes, Björk og The Fugees.

Red Snapper udgav deres debutalbum "Prince Blimey" på det fremsynede pladeselskab Warp Records i 1996. Seks år senere gik de tre medlemmer hver til sit og arbejdede hver især på deres egne projekter. Ali har arbejdet med Beth Orton og det nye band Clayhill. David har haft fokus på at skrive musik til blandt andet tv-serier.


Gendannet

Red Snapper fandt atter sammen i 2007 og udgav året efter albummet "Pale Blue Dot", der blev efterfulgt af albummet "Key", som udkom i år.

Efter ti års fravær vender Red Snapper tilbage til Danmark, hvor de giver koncert på Pumpehusets nye scene.


Billetsalget begynder tirsdag den 11. oktober kl. 10.00 gennem Billetnet.dk, på telefon 70 15 65 65 samt på posthuse.

ANNONCE