Nyhed

Slayer til Danmark for at spille

I Store Vega den 1. oktober

De muskuløst growlende larme-terrorister i det spilkogende thrashband Slayer, kommer til Danmark for at affyre én af deres eksplosive koncerter. Koncerten bliver den første på dansk grund, i 3 år. Koncerten kommer en lille måned efter udgivelsen af bandets sidste nye album, God Hates Us All (release 10. september).

Slayer er – til trods for at have næsten 20 larmende år på bagen – forblevet komplet tro mod både sig selv, publikum og nerven i deres støjende genre. Det vil publikum kunne forvisse sig om, den 1. oktober i Store Vega.


Bandets Jeff Hannemann lover i en pressemeddelelse følgende: ”Selvom rockscenen vakler rundt fra genre til genre, som en stangstiv lemlæstet hund, så er Slayer forblevet den klippefaste rygrad i hardcore heaviness!!”


Turneen hedder Their Wish Is Our Command – billetter kan rekvireres via Billetnet, fra mandag den 30. juli, på telefon 70 15 65 65.

ANNONCE