GAFFA TV tager dig endnu engang bag om forsiden af magasinet, som denne oktober er udgjort af Malk De Koijn og en hel del graffiti
GAFFA tager i ny og næ sine læsere bag om forsiden af magasinet. På denne måneds udgave af bladet toner de kritikerroste ordmagere fra Malk De Koijn frem på forsiden, da de netop er albumaktuelle for første gang i lang tid med deres "Toback To The Fromtime".
Nu kan du på GAFFA TV se, hvordan Benny Bee og Jacob Birch fremtryllede en forside i graffiti på cirka halvanden time på en væg ved Nørrebro Station i København.
Da GAFFA i dag talte med Benny Bee, vidste han ikke, om han og Jacob Birchs værk stadig eksisterer eller er blevet malet over, men han sagde, at han havde set flere billeder på Facebook med folk, der var blevet fotograferet foran det.
Benny Bee noterer sig også at:
"Det er specielt at arbejde i så højt og smalt et format – det skulle jo passe til forsiden af bladet."
Se klippet, som Benny Bee og Jacob Birch selv har filmet, på GAFFA TV.