x

Cheikh Lô-koncert flyttes til Global

Cheikh Lô-koncert flyttes til Global

Sangeren, guitaristen og trommeslageren Cheikh Lô er født i Burkino Faso, og her har han taget et væld af musikalske genrer til sig, primært den senegalske stilart mbalax kombineret med genrer fra Burkino Faso, Congo, Mali, Nigeria, Cameron, Cuba, Jamaica, Brasilien samt vestlig pop og funk.

På sit seneste album "Jamm" fra 2010 brillerer Lô med sit mest modne og mest alsidige udtryk til dato. GAFFAs anmelder, Torben Holleufer, tildelte albummet fem stjerner med blandt andre disse ord:

"Nu har Cheikh Lô begået en lækkerbidsken af et album. […] Lô har med denne plade mestret kombinationen at lave en vidunderligt flydende vestafrikansk cocktail og leverer seriøse budskaber. En kunstner med blikket rettet fremad har dykket ned i fortiden og skabt guld."

Koncerten med Cheikh Lô løber af stablen torsdag den 20. oktober kl. 22:00 på Global i København.

Billetsalget er startet via Globals hjemmeside, Billetlugen.dk samt i Fona-butikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA