Medina er MTVs Best Danish Act for anden gang

Medina er MTVs Best Danish Act for anden gang

MTV offentliggør nu, at Medina er bliver kåret til "Best Danish Act" i forbindelse med dette års forestående udgave af MTVs European Music Awards, der løber af stablen i Belfast den 6. november.

Det er anden gang, Medina bliver kåret til "Best Danish Act" af MTVs seere. Føste gang var i 2009, og nu kan Medina ud over prisen bryste sig af at være den første dansker nogensinde til at være i besidelse af hele to EMA-priser.

Selve prisen bliver overrakt til Medina ved et dansk MTV EMA Pre-party, der ligesom sidste år bliver afholdt i Øksnehallen, hvor Medina vil give koncert sammen med øvrige nominerede i kategorien, der tæller Nik & Jay, Rasmus Seebach og Rune RK. Det arrangement finder sted den 2. november.

Billetter til MTV EMA Pre-party formidles via GAFFA Live.

Det store MTV EMA bliver transmiteret direkte fra Belfast søndag den 6. november kl. 21:00 på MTV.

Sidste år blev Medina af GAFFAs læsere kåret til Årets Danske Kvindelige Kunstner og Årets Popudgivelse (billedet). Inden længe går afstemningen om GAFFA Prisen 2011 i gang, og så bliver det jo spændende at se, om Medina også vinder noget denne gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA