Nyhed

Lyt til Coldplays nye sang "Charlie Brown"

De næste 48 timer kan du høre et spritnyt Coldplay-nummer på GAFFA.dk

Mandag den 24. oktober udgiver Coldplay deres femte album "Mylo Xyloto", opfølgeren til 2008-udgivelsen "Viva La Vida Or Death And All His Friends", der blev det mest solgte album på verdensplan det år, hvor det nåede at sælge over seks millioner eksemplarer ifølge allmusic.com. Og siden har salgstallet ifølge gruppens pladeselskab EMI rundet de ni millioner.

GAFFA har fået lov til at spille seks nye numre fra det nye album, ét om dagen, fra midnat til midnat, til og med søndag den 23. oktober. Vi begyndte tirsdag den 18. oktober med "Hurts Like Heaven" og fortsatte i går med "Us Against The World". I dag og i morgen gælder det "Charlie Brown" – den får lige lov at køre i 48 timer – om hvilken Coldplay-sanger Chris Martin har udtalt til journalist Stephen Jones:

– Det er den eneste sang, vi nogensinde har skrevet i et legehus. Jeg opholdt mig et sted med noget i stil med et Wendy House (legehusfabrikant, red.) og omdannede det til et studio, da min datter ikke brød sig om det. Og jeg kom hjem fra en Bruce Springsteen-koncert i Los Angeles og tænkte: "Okay – lad os se, om vi kan få noget ud af dén dag."


Tracklisten til "Mylo Xyloto" er i øvrigt som følger:

1. Mylo Xyloto
2. Hurts Like Heaven
3. Paradise (har været ude som single siden september)
4. Charlie Brown
5. Us Against The World
6. M.M.I.X.
7. Every Teardrop Is A Waterfall (har været ude som single siden juni)
8. Major Minus
9. U.F.O.
10. Princess Of China (feat. Rihanna)
11. Up In Flames
12. A Hopeful Transmission
13. Don't Let It Break Your Heart
14. Up With The Birds

Rigtig god lyttelyst, og giv endelig din mening til kende om det nye nummer i kommentarfeltet. Lørdag følger "Up In Flames".


Opdatering:
Linket er nu udløbet, men hør "Up In Flames" her.

ANNONCE