Nyhed

Nyt Kashmir-album færdigindspillet

Kasmir og Tony Visconti har efter 35 dages indspilning sat punktum for studiearbejdet

Kashmir blev ifølge deres hjemmeside færdige med at indspille deres kommende album lørdag aften. Indspilningerne fandt sted i Sun Studios i København, og i producerstolen sad som tidligere nævnt på GAFFA.dk selveste Tony Visconti, producerlegenden, der specielt er kendt for sit lange samarbejde med David Bowie.

Indspilningerne tog blot 35 dage, og ifølge en tilstandsrapport fra Visconti selv på dennes hjemmeside, så hænger musikken godt sammen, og han er ekstremt tilfreds med den måde, tingene er forløbet på.

De to parter tager nu en pause fra samarbejdet, men de skal mødes igen senere, når albummet skal mikses i New York.


Albummet kan ifølge Visconti tidligst forventes ude i september.

Se Kashmirs hjemmeside her!


ANNONCE