Nyhed

Westlife går i opløsning

Boybandet udsender sine greatest hits og drager på afskedsturné

Medlemmerne i det irske boyband Westlife har valgt at gå hver til sit, men udgiver inden et greatest hit-album og drager i 2012 på farvelturné.

Westlife er et af de bedst sælgende navne i Storbritannien gennem tiderne, og de er den eneste gruppe i britisk og irsk historie, hvis syv første singler alle er strøget til tops på hitlisterne.

Westlife har solgt mere end 44 millioner album og udgiver nu endnu et i form af "Greatests Hits", der indeholder enkelte nye numre og udkommer den 23. november 


Boybandet startede i 1998 ud som en femmands gruppe, men i 2004 forlod Brian McFadden Westlife til fordel for en solokarriere.

I dag har de resterende fire medlemmer Mark Feehily, Kian Egan, Shane Filan og Nicky Byrne så meddelt på gruppens hjemmeside, at de går hver til sit:

"Vi meddeler i dag vores plan om at skilles efter en greatest hits-kollektion denne jul og en farvel-tour til næste år. Beslutningen er helt og aldeles fredelig, og efter at have brugt vores voksne liv sammen indtil nu, vil vi tage os en velforjent pause og vove os ud i noget nyt."


Selvom Westlife har haft succes over det meste af verden, har boybandet kun præsteret at få et enkelt nummer i form af "Swear It Again" i top 20 på den amerikanske Billboard Hot 100-liste, hvor nummeret opnåede en 20.-plads.

Tracklist for "Greatest Hits":

1. Swear It Again 
2. If I Let You Go 
3. Flying Without Wings 
4. I Have A Dream 
5. Against All Odds 
6. My Love 
7. Uptown Girl 
8. Queen Of My Heart 
9. World Of Our Own 
10. Mandy  
11. You Raise Me Up 
12. Home 
13. What About Now 
14. Safe 
15. Lighthouse (nyt nummer)
16. Beautiful World (ny nummer)
17. Wide Open  (nyt nummer)
18. Last Mile Of The Way (nyt nummer)


 

ANNONCE