x

Metal Mania klar til en ny runde

Metal Mania klar til en ny runde

Metal Mania er navnet på et relativt nyt initiativ rettet mod vækstlaget på den danske metalscene. Konceptet blev stablet på benene sidste år, hvor en række koncerter satte specielt fokus på at promovere nogle af de nye og fremadstormende artister inden for metal-genren.

På baggrund af den store interesse, der sidste år blev vist for initiativet, afholder man nu en ny omgang koncerter under den rammende titel – Metal Mania 2.

De to hovednavne ved denne koncertrække bliver metalcore-bandet eXcm og Pilgrimz, der blandt andet henter inspiration fra navne som grupper som Hatesphere og Mnemic. Med undtagelse af en enkelt koncert i Amager Bio, hvor Saturnus og Volbeat vil headline, spiller disse to bands ved alle koncerterne, mens der hver gang vil være et nyt lokalt band til at yde support.

Læs mere om Metal Mania her!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA