Nyhed

Tina Dickow udgiver liveudgivelse [Opdateret]

Tina Dickow udgiver koncertfilm ”True North” og tilhørende liveplade med DR UnderholdningsOrkestret den 14. november

Den 14. november udkommer Tina Dickow med en kombineret cd og dvd indspillet i forbindelse med hendes fem udsolgte koncerter i DRs Koncertsal i juni i år.

"True North"

På cd'en får vi lydsiden af koncerten, og på dvd'en koncertfilmen "True North", der samtidig indeholder et mini-portræt, der lader os komme helt tæt på Dickow og hendes tanker om de temaer, vi møder i hendes musik.


"Der er forsøgt at give hver sang sit eget filmiske univers, og lade det udfolde sig visuelt og musikalsk. Når man er vant til at spille rockmusik eller stå alene med sin guitar, så er det klart, at det her har været en kæmpe, kæmpe oplevelse for mig at stå med 40 mand i ryggen og ikke mindst at få lov til at skrive til sådan et orkester her", udtaler Tina Dickow.

På den kommende liveudgivelse vil der være orkesterversioner af gamle numre samt nogle helt nye numre, blandt andet "True North", der er blevet udgivelsens titelnummer. 

CPH:DOX


Koncertfilmen er med på CPH:DOX-festivalen og vises i diverse biografer rundt i hele landet den 9. november kl. 20:30.

Tina vil være til stede ved visningen i Dagmar i København, hvor hun spiller en kort koncert efter filmen og svarer på spørgsmål fra salen, og dette sendes direkte ud i de øvrige biografer landet rundt, så alle biografer er med, både til at stille spørgsmål og som long-distance koncert-gæster.

De øvrige biografer er: Aalborg Art Cinema, Aarhus Øst for Paradis, BioCenter Kolding, Birkerød Bio, Brørup Bio, Fredericia Panorama, Gladsaxe Bio, Grenå Bio, Hillerød Slotsbio, Kinografen i Holbæk, Ikast Bio, Ishøj, Kolding (Nikolaj Bio), Ringe, Vordingborg, Rødding.


Køb biografbilletter via kino.dk.

Cd tracklist:

  1. True North
  2. Sacre Coeur
  3. In Love And War
  4. They Should See Me
  5. He Doesn't Know
  6. Count To Ten
  7. My Heart Is Full Of Hope
  8. Love All Around
  9. Heaven And Hell
  10. Home
  11. Moment Of Bliss
  12. The River Of What's Been
  13. The Road

Dvd-tracklist:


  1. They Should See Me
  2. Quarter To Forever
  3. Sacre Coeur
  4. Count To Ten
  5. Walls
  6. Room With A View
  7. True North
  8. Home / Moment Of Bliss
  9. The River Of What's Been
  10. Open Wide
ANNONCE