x

Nye koncertdatoer for Hempler og Dicte-turné

Nye koncertdatoer for Hempler og Dicte-turné

Dicte og Claus Hempler tager med "The Dark And Stormy Sessions 2011" på en turné rundt i landet. De to medbringer guitarist Mika Vandborg og vil optræde med numre fra det samlede bagkatalog, samt fortolke personlige favoritter.

Datoændringer

Men Claus Hempler har også succes som skuespiller og er pt. i gang med forberedelserne til forestillingen "Mozart" på Betty Nansen Teatret, som har premiere den 23. november.

På grund af stor efterspørgsel på billetter til forestillingen "Mozart" på Betty Nansen Teatret, har teatret valgt at lægge forpremierer ugen før premieren, hvilket betyder, at Hempler er kommet i klemme.

Det er kun få af koncerterne, der er berørt af uheldet, og således er der nu aftalt nye koncertdatoer med Hempler, Dicte og Vandborg i Aarhus, Struer, Grenaa og Herning.

Billetter, som er købt til de oprindelige koncertdatoer, kan bruges til de nye spillesteder.

Den nye turnéplan ser således ud:

02/11-11: Gimle, Roskilde
03/11-11: Musikhus Elværket, Holbæk
04/11-11: Kulturcafe Ludvig, Sorø
05/11-11: Forbrændingen, Albertslund
06/11-11: Klaverfabrikken, Hillerød
10/11-11: Vesthimmerlands Musikhus, Aars
11/11-11: Værket, Randers
12/11-11: Dexter, Odense
12/11-11: Borgerforeningen, Svendborg
19/11-11: Musikteatret Vejle
20/11-11: Fermaten, Herning
27/01-12: Godset, Kolding
28/01-12: Paletten, Viborg
02/02-12: Musikhuset Aarhus
03/02-12: Kulturhuset Pavillonen, Grenaa
09/02-12: Folkets Hus, Struer 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA