x

GAFFA åbner for billetsalg

GAFFA åbner for billetsalg

GAFFA Billet er, ligesom GAFFA Shop der blev lanceret i slutningen af 2003, en udvidelse af brugerinteraktionen og servicetilbudene på GAFFA.DK. Magasinets officielle hjemmeside har været i luften siden 1996, men siden en re-lancering i 2002 har den haft en markant fremgang i sit besøgstal, der nu har passeret de 10.000 unikke bruger om dagen.

Med sin entré på billetmarkedet ønsker GAFFA først og fremmest at styrke brugeroplevelsen og udvide servicen overfor GAFFA.DKs brugere, der med det nye system vil kunne købe billetter til udvalgte arrangementer direkte på GAFFA.DK - et klik væk fra de redaktionelle omtaler. Desuden ønsker GAFFA at markere sig som et prisbilligt alternativ til de etablerede billetudbydere. Hvor billetkøberne i dag betaler imellem 17 og 31 kroner per billet i gebyr, vil man på GAFFA Billet kunne nøjes med en flad tier for samme ydelse. Endelig vil GAFFA Billet udelukkende fokusere på musikarrangementer i tråd med GAFFAs øvrige aktiviteter.

GAFFA Billet åbner forsigtigt med salg af billetter til Spot 11 festival og Radiohuset Rocker – to arrangementer som, foruden at have GAFFA som samarbejdspartner, fokuserer på ny dansk musik. Med tiden håber vi at GAFFA Billet vil kunne tilbyde salg til alle væsentlige musikarrangementer i Danmark.

Billetsystemet er udviklet af Ticketsevice og supporteres af IBM og Telia.

Læs mere eller køb en billet på gaffa.dk/billet

Læs mere eller køb en billet på gaffa.dk/billet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA