Kira Skov har skruet ned for de hæse rockfraseringer og har i stedet givet sig i kast med Billie Holiday
Kira Skov har skruet ned for de hæse rockfraseringer og har i stedet givet sig i kast med Billie Holiday og de blå jazz-toner. Efter vellykkede optrædener to år i træk på Copenhagen Jazz Festival, i henholdsvis '10 og '11, er Kira gået i studiet med "jazz-holdet", hvilket der er kommet albummet Memories Of Days Gone By ud af. Et album, der primært består af sørgmodige og melankolske Holiday-klassikere plus tre originale kompositioner fra egen hånd. Et aktuelt projekt der har været på tegnebordet i en årrække.
- Jeg stødte på Billie Holiday som 13-årig og blev grebet af hendes stemme og karisma med det samme. Sangene har fulgt mig i tykt og tyndt lige siden, og det er en drøm at få lov til at synge og indspille dem selv. Så det er en gammel plan, der nu endelig bliver ført ud i livet. Der har hele tiden været tale om, at det skulle være på Stunt Records. Det er et jazzlabel, der arbejder på græsrodsniveau, med deres eget label, deres eget magasin, deres egen klub og deres egen pladebutik, hvor der også ind imellem er koncerter. De er meget entusiastiske og spændende at arbejde med. Tidligere har jeg haft andre forpligtigelser og blev også ramt af sygdom, men nu er det hele gået op i en højere enhed, hvilket meget er vores saxofonist Dinos (Jakob Dinesen, red.) fortjeneste. Det var ham, der for alvor tog initiativ. Nu er pladen klar, og jeg satser på, at vi kommer meget ud at spille både herhjemme og i udlandet.
Når man tænker på Billie Holiday, er det ofte smerten og melankolien i musikken, som står stærkest frem. Har du skullet i kontakt med din egen smerte i dine fortolkninger?
- Ja, man kan ikke lalle sig igennem, så kan det være lige meget, og det er meget den dystre og mørke sider af Holiday-kataloget, vi har givet os i kast med. Men det er jo ikke kun hendes sange. Inden for jazz-verdenen er der en helt anden tradition for det at fortolke, og mange andre har givet deres bud på sangene, og nu kommer jeg så med mine versioner, som er meget inspirerede af Billies fortolkninger.
Lavede pladen i tirsdags
Tidligere har du skreget igennem på rockscenen, nu er det anderledes stille og roligt, er det en typisk aldersting?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Projektet er som sagt en gammel idé, og Billies musik har jeg altid haft med mig. Jeg har stadig den vilde side i mig, men her får jeg levet nogle andre sider ud. Bandet spiller fantastisk, og nogle gange er det så tyst, at jeg nærmest kan hviske mig igennem. Det er vildt at opleve, når man er vant til at skulle synge en hel rockmur op. Det er meget udviklende for min sang og stemme.
Bandet har indspillet med teknikeren Head, der også var involveret i Kiras sidste plade og primært er kendt for sit årelange arbejde med P.J. Harvey, og det er gået stærkt:
- Vi kom ind i studiet i mandags (26. september, red.) og brugte det meste af dagen på at stille op og få hul igennem. Så indspillede vi nærmest hele pladen om tirsdagen, så det er gået legende let.
