Antony-film får forpremiere på CPH:DOX

Antony Hegarty aka Antony and The Johnsons turnerede i udvalgte byer i Europa under overskriften Turning tilbage i 2006. Her kunne man høre en række originale sange fra kunstneren – bl.a. fra gennembrudsalbummet I'm a Bird Now – og for hver sang kom en kvinde på scenen og poserede på et "drejende" podium (i alt 13 forskellige kvinder) og blev samtidig eksponeret på det store lærred, bag musikerne, i installations- og videokunstneren Charles Atlas' optik. Samme Atlas stod for at filme hele projektet, og det er der nu, i samarbejde med danske Bullit Film og Beofilm, kommet den fine koncert- og dokumentarfilm Turning ud af. Filmen får forpremiere i en ikke helt færdig version på CPH:DOX-festivalen i København.

Ud over live-sange fra koncerten bringer filmen løbende portrætter af de optrædende kvinder, der spænder i alderen 21-60 år. De fortæller deres livshistorier, og berører emner som transseksualitet, kvindelighed, længsel, drømme, ambitioner og håb. Filmen følger kunstnerne på turnéen med diverse andre klip på og uden for scenen. Charles Atlas er filmens instruktør, og Antony Hegarty står for musikken og for at caste og interviewe de mange medvirkende kvinder. Filmen får forpremiere på CPH:DOX den 11. november i år og vises igen den 12. november. I den anledning mødte GAFFA Antony og Charles Atlas (sidstnævnte er i øvrigt også "artist in focus" på CPH:DOX, og udstiller i den forbindelse på Charlottenborg under hele festivalen) til en snak om bl.a. det feminine univers, filmens tilblivelse og Danmarks fortræffeligheder.

– Det har ikke været ønsket om at sætte det homoseksuelle, eller transseksuelle tema på dagsordenen, selvom det til en vis grad bliver afspejlet blandt de medvirkende, men derimod at hylde og udfolde det feminine univers i mange lag og afskygninger, og lade det være ledetråden i koncerterne og i den efterfølgende film. Vi har med vilje ønsket at præsentere et bredt udsnit af kvinder med forskellige aldre, historier og baggrunde. Mange af dem er kunstnere, mange af dem er gode personlige venner, som kommer fra den subkultur i New York som jeg selv hører til, fortæller Antony.

Det er måske ikke hovedsigtet, men det transseksuelle fylder en del både i dit univers og i filmen. Er det lettere at leve som homoseksuel i New York end...

– end i Jamaica, i Afghanistan, i Saudi Arabien... i Trondheim... det skal jeg ikke kunne sige, men transseksualitet et vigtigt emne, som er blevet meget behandlet i mode og kunst de senere år, hvilket er med til at fremme forståelse og accept, vurderer Antony. 

Læs en længere version af interviewet i GAFFAs artikelsektion.