Nyhed

WOMEX er veloverstået

GAFFAs verdensmusikekspert evaluerer den stort anlagte world-festival og -messe i København

Verdensmusikmessen og -festivalen WOMEX er slut for denne gang. De sidste tre år er den blevet afviklet i København, og næste år flytter den så til Grækenland og byen Thessaloniki.

GAFFAs verdensmusikekspert Torben Holleufer har evalueret årets WOMEX i en længere artikel, og han er grundlæggende godt tilfreds. Holleufer begynder sin artikel således:

"WOMEX i København har været en succes. Med massiv indsats fra World Music Fair - sammensat af lokale partnere som blandt andre byen København og Wonderful Copenhagen, Roskilde Festival og Copenhagen Jazzfestival, CKU, Global Copenhagen og brancheforeningen World Music Denmark, samt ikke mindst et væld af frivillige - har de tre år med kombineret messe of festival været en succes og vurderes samtidig som af stor betydning for verdensmusik i Danmark."


"Både til messedelen i Forum, hvor 2250 delegerede fra 98 lande, som inkluderede blandt andre musikere, musikforlag, alskens institutioner, mediefolk og alle andre aspekter af en branche, hvor diversitet i den grad er et fællestræk, og til de såkaldte showcases, som blev afholdt i DR Byen, har der været en massiv aktivitet, og ikke mindst mange danske kunstnere har kunnet melde om stor interesse fra mange dele af verden. Bare spørg orkestre som Valravn, Afenginn, Tako Lako, Klezmofobia, Edith Tamayo, Dawda Jobarteh og mange andre, og de vil kunne melde særdeles positivt tilbage om det store årlige møde, som næste år rykker teltpælene og flytter fokus til Grækenland og byen Thessaloniki."

Herefter gennemgår Torben Holleufer en lang række af festivalens mest interessante koncerter – blandt andre den sydafrikanske sanger og trompetist Hugh Masekela (billedet) og de få skuffelser, der trods alt var, og slutter med en gennemgang af WOMEX i tal:

WOMEX i tal:


2250 delegerede og 1250 selskaber fra 98 lande.

700 koncert- og festivalbookere

500 pladeselskabere, forelæggere og distributører


600 managere og 250 producere

300 mediefolk fra hele verden

Messe i Forum med 270 stande og 700 udstillende kompagnier fra 68 lande


60 Showcase acts med 320 kunstnere på 6 scener

3 WOMEX-priser samt den årlige Roskilde Festival-pris

 


Læs hele artiklen i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE