Nyhed

Spleen United udgiver single

Ifølge bandets egen telefonsvarer udkommer singlen "Days Of Thunder" mandag den 21. november

Spleen United har i en længere tid været ude af rampelyset, men i sidste uge begyndte de at give liv fra sig ved at udsende løbende kryptiske tal, der dukkede op på deres Facebook-væg. Fans kunne hermed forsøge at knække koden.

I går blev det sidste tal afsløret og kombinationen gav telefonnummeret 0045 60 39 07 32, der går direkte til bandets telefonsvarer. Se mere omkring dette her.

Ny single


Mandag den 21. november udkommer førstesinglen "Days Of Thunder" ifølge bandets egen telefonsvarer.

Spleen United, der består af Bjarke Niemann, Kasper Nørlund, Rune Wehner og Janus Nevel, er ved at lægge sidste hånd på deres tredje studiealbum, der forventes at udkomme i starten af det nye år.

Sidste år udgav bandet singlen "Sunset To Sunset", der formodes at medvirke på det nye album.


Du kan holde dig opdateret med nye informationer om det kommende album ved at ringe på 0045 60 39 07 32 samt på Facebook.

ANNONCE