Nyhed

Madonnas næste album tager form

Den 53-årige sangerinde forventes klar med nyt album til april 2012

Madonna bekræftede tilbage i septemper, at hun vil gå i studiet resten af året og arbejde på sit 12. studiealbum, som endnu ikke er blevet navngivet, i samarbejde med producer William Orbit, der også producerede hendes succesalbum "Ray Of Light" fra 1998 og dele af "Music" fra 2000.

Kilder siger ifølge New Zealand Herald, at pladens første single vil blevet udsendt i februar eller marts, hvorimod albummet først bliver udgivet omkring april.

"Hot Hot Hot in the studioooooo."

Hvordan går det så i studiet? William Orbit tweetede i weekenden: "Madonna has a phenomenal understanding of both the minutiae of music and the big picture. Zooming in, zooming out. 4ever amazing. Plus VISION!!!"

Orbit fortsatte: "Working with Madonna is a treat. Fantastic tracks and vibes. Going deep. She's ON IT !!! This is THE album!"

Han tilføjede: "WOWOWOWOW just looked out the window here in NY and IT's SNOWING !!!!!. A Fairy Tale in New York but Hot Hot Hot in the studioooooo."

Imens er det blevet fortalt, at Madonna har rekrutteret "some serious female star power" til den første single fra hendes 12. studiealum. Ifølge Madonnas fanside Madonnarama har Madonna arbejdet sammen med de to kvindelige rappere M.I.A og Nicki Minaj. Singlen er også blevet co-produceret af den franske DJ Martin Solveig.

Rygter om Super Bowl-show

Hjemmesiden skriver også, at Madonna sammen med M.I.A og Nicki Minaj vil optræde med sit nye nummer og fire andre sange i halvlegen ved Super Bowl-finalen den 5. februar 2012. Rygter om et cheerleader-show under Madonnas optræden er også blevet nævnt i sladderpressen.

Ifølge den britiske tabloidavis The Sun planlægger Madonna, eller Magde som hun ofte bliver kaldt, en stor koncert i Hyde Park i London næste sommer, mens olympiaden er i gang i London.


Madonna seneste studiealbum, "Hard Candy", der blev udgivet i 2008, fik af GAFFAs anmelder Thomas Borre 3/6 stjerner og følgende udtalelse: "Efter på flere album at have flirtet med lyden af europæisk klub-lyd har Madonna vendt sig mod fødelandets tidstypiske urbane rytmer. Eller sagt på en anden måde: der er mere 'Bedtime Story' end 'Music' over 'Hard Candy', der er den snart 50-årige sangerindes 11. studiealbum"

Se Madonna's "Give It 2 Me" fra hendes 2008 album, "Hard Candy":


ANNONCE