Nyhed

Gwar-guitarist fundet død

Cory Smoot fra bandet Gwar er fundet død i bandets turnébus

Den 34-årige guitarist fra metalbandet Gwar, Cory Smoot, er fundet død i bandets turnébus, der var på vej til Edmonton i Canada.

Cory Smoot er bedre under aliasset Flattus Maximus og har været medlem af Gwar siden 2002.

Ukendte årsager


"Der er intet nyt om dødsårsagen, og medlemmerne i Gwar er totalt rystede, knuste og chokerede over, at dette er sket", siger David Brockie fra Gwar ifølge underholdningshjemmesiden TMZ.com.

Han oplyser også, at der endnu ikke er besluttet noget med hensyn til bandets fremtid.

"Vi kan ikke sige noget om bandets fremtid, vores koncerter og vores turné endnu. På nuværende tidspunkt er vi stadig i gang med at forholde os til tabet af vores elskede ven - en af de mest talentfulde metalguitarister i verden."


Gwar skulle efter planen have givet koncert den 27. januar på spillestedet The Rock i København.

ANNONCE