Nyhed

Brian Eno undervejs med nyt album

Ambient- og glamrock-legenden udsender nyt album den 13. juni

Brian Eno er en levende legende inden for musikbranchen, og selv om han efterhånden så småt nærmer sig de 50 år, så er han stadig en yderst produktiv herre. Han har således på det seneste udgivet godt og vel ét album om året, og nu er der altså nyt på vej igen.

Ifølge det franske musik-site, Metisse Music, har det kommende album fået arbejdstitlen, ”Another Day On Earth”, og det er planlagt til udgivelse på Hannibal Records den 13. juni.

Albummet er endnu ikke færdigindspillet, hvorfor der endnu ikke foreligger nærmere oplysninger om trackliste og lignende, men vi holder naturligvis et vågent øje med eventuelle nye informationer.


ANNONCE