Medina medbragte nøgne dansere, Nik & Jay trådte på scenen i nøgne overkroppe og Agnes Obel var nøgent ærlig fra scenen som den store sejrskvinde
Der var lagt op til en genfødsel af den slags, der ikke skulle gå stille for sig. Igennem tre år har Danish Music Awards (DMA) ikke været sendt live på landsdækkende tv, men i år tog TV 2 atter fat om konceptet og foldede det - i samarbejde med KODA og pladeselskabernes brancheorganisation IFPI - ud med et to timers liveshow i bedste sendetid lørdag aften live fra Forum i København. Et show, der begyndte helt tilbage i 1989, dengang som grammyuddelinger, og nu skulle kæmpe sig tilbage, og derfor skulle det ikke bare være endnu et show. Der skulle overraskelser på bordet, havde TV 2s programchef Keld Reinicke lovet i optakten.
Udenfor i en behersket kølig aftenluft slangede køen af gæster sig for at blive lukket ind og blive en del af de i alt 6500 mennesker, der skulle fylde den udsolgte sal. Indenfor spredtes de om en cirkelrund catwalk-scene, der blev showets centrum, og hvor aftenens hovedpersoner, de nominerede musikere, var placeret ved borde på indersiden.
U$O velklædt i jakkesæt søsatte underholdningen, da liveshowet gik igang kl. 20, og blev kort efter flankeret af L.O.C., mens jubelen omsluttede hittet "Momentet". Kort efter gav værterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsens dem et hvidt håndklæde hver og overtog spotlyset med et par indledende præsentationer og et:
"Hvad fanden laver vi egentlig her?" som Lund Madsen spurgte, inden hr. Breinholt svarede: "Ja, det ved jeg ikke … det skulle da lige være for musikken".
Dermed var den genkendelige makkerskabstone fra deres tid som De sorte spejdere på P3 slået an.
Topløse Nik & Jay
Nøglen til at gøre DMA cool igen skulle netop være, ifølge programchef på TV 2, Keld Reinicke, at inkorporere elementer i aftenens show, som man ikke kan få andre steder. Og arrangørerne gjorde, hvad de kunne, for at efterkomme den præmis. Rasmus Seebach blev flankeret af et ca. 50 mand – og mestendels kvinde – stort gospelkor. Medina, med fuglefjer på vingerne blev omsluttet af undertøjsklædte dansere, mens der, mere spektakulært, var 4 nøgne, kun maskeklædte piger og 2 ditto drenge, bag hende i midten af scenen.
Den akt, der blev bedst modtaget på aftenen, var dog Burhan Gs pianoindledning på "Jeg' i live", hvorefter Nik & Jay topløst blandede sig, da det gled over i fælleshittet "Tættere på Himlen". Smukt udtænkt poppede Søren Huss herefter op på klaver og færdiggjorde sammen med Nik & Jay medleyet med nummeret "Udødelige", hvor Nik og Jay, som en parallel til titlen, crowdsurfede rundt blandt publikum med ordene "I nat er vi udødeli'."
Populære Medina og Seebach
At det var aftenens bedst modtagne performance blandt publikum siger også meget om arrangementets beskaffenhed. Omgivet af en fortrinsvist yngre publikum høstede fortrinsvis Rasmus Seebach, Burhan G., Medina og Nik & Jay højlydt anerkendelse, mens folk var tavse, da Michael Møller fik overrakt prisen som årets innovatør. Næsten som kendte de ham ikke.
Bedste eksempel var aftenens store prisvinder Agnes Obel, der hjemtog i alt fem statuetter heriblandt hovedprisen for årets danske album, men led lidt samme skæbne ved folks reaktioner. Salen reagerede behersket, nærmest som om skuffelsen af, at nogle af førnævnte ikoner blev forbigået. Som var de enige i den kommentar Daniel Banner Nielsen skrev på DMAs facebook-side mod showets slutning: "Hvad sker der for jer det er jo de forkerte der er nomineret og de forkerte der vinder. DØM ORDENTLIGT!"
Læs en længere reportage fra showet i GAFFAs artikelsektion
Se den komplette liste over showets vindere og de forskellige optrædender.