Casper og Frank Hvam er til Nicki Minaj og Pink

Casper og Frank Hvam er til Nicki Minaj og Pink

Komikerparret Casper Christensen og Frank Hvam er i fuld gang med deres fælles turné "Casper og Frank – Nu som mennesker". I den forbindelse har GAFFA interviewet dem om deres musiksmag til vores serie "Finale" om kendte ikke-musikeres forhold til musik. Her er tre af deres mest underholdende svar:
 

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Casper: – Defected In The House, Ibiza 2010.

Frank: – Jamen altså – det må afhænge af min kæreste. Jeg kan faktisk knalde til al slags musik – alt fra pop over rock til salmer. Det plejer at være noget andet, der går galt.

 

Hvilken musik skal der spilles til jeres respektive begravelser?

Casper: – Red Hot Chili Peppers med nummeret Road Trippin'.

Frank: – Hvad er det for et patetisk spørgsmål? Det nægter jeg at forholde mig til. Det må være op til de efterladte. For det første er jeg ikke selv til stede. For det andet afhænger musikken vel også lidt af dødsårsagen. For eksempel vil Leaving On A Jetplane være god, hvis det nu drejer sig om et flystyrt.

 

Hvis I hver især skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

Casper: – Nicki Minaj.

Frank: – Pink. Ingen andre. Hendes kombination af rå kraft og inderlighed rører mig. Jeg har ladet mig fortælle, at hun en dag trænede i Arndal Spa. Dagen efter var jeg nede og købe alle håndklæderne. Kan det ikke blive Pink, så skal det være Linda P – hun kan lidt af det samme.

 

Læs hele artiklen i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA