x

Musikkonkurrence for åben skærm

Musikkonkurrence for åben skærm

Musikbarometret er navnet på en ny tv-konkurrence, som tv-kanalen dk4 har taget initiativet til. Her vil bands og solister til forskel fra de fleste andre konceptprogrammer få mulighed for at stille op med egne kompositioner, hvorefter seerne vil kunne stemme på deres favorit.

Udvælgelsen af deltagere til programmet vil blive foretaget af en række kompetente folk fra den danske rockscene og musikbranche. I alt seks deltagere vil blive udvalgt på baggrund af de indsendte demoer, og de vil så skulle optræde i hver sit show.

Optagelserne finder sted på Train i Århus den 1. og 2. juni, samt på Viften uden for København den 7. juni. Der er gratis entré for publikum.

Vinderne af konkurrencen vil blandt andet blive belønnet med en studieindspilning og yderligere eksponering på dk4’s sendeflade.

Sidste chance for at indsende demo er den 2. maj 2005. Demoen sendes til:

Musik Barometeret
Rådmandsgade 55
2200 København
Mrk. Musik Barometeret

Udsendelserne vises på dk4 i løbet af efteråret 2005.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA