x

Marie Key på Danmarksturné

Marie Key på Danmarksturné

Sangerinden og sangskriveren Marie Key udgav i august sit første soloalbum efter to udgivelser i front for Marie Key Band. Albummet havde titlen "I Byen Igen" og fik fine anmeldelser, heriblandt fire stjerner af GAFFAs Jan Opstrup Poulsen, der blandt andet skrev:

"...det er tristessen og skrøbeligheden, der tegner albummet, og som for alvor rammer rent i den foruroligende Hun Er I Byen Igen. Marie Key har meldt sig ind i selskabet af kærlighedens krigere."

Nu drager Marie Key ud på en Danmarksturné med sit nye band, der blandt andet tæller Andreas Sommer (tv. på foto) fra Stoffer & Maskinen. Sommer er også en nær samarbejdspartner på albummet "I Byen Igen", hvor han står for den mere elektroniske klang, der også vil præge de kommende koncerter.

Turnéen bringer Marie Key og band rundt til disse byer:

Tors  10-11-2011   20:00    Gimle, Roskilde

Fre    11-11-2011  20:30    Kulturstationen Vanløse

Ons   16-11-2011  21:00    Atlas Århus C

Tors  17-11-2011   20:00    Godset Kolding

Fre    18-11-2011  21:00    Posten/Dexter Odense C

Tors  24-11-2011   21:00    Lille Vega København

Fre    25-11-2011  22:30    Skråen i Nordkraft – Lounge Ålborg

Billetsalget er i gang via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA