Den amerikanske sanger og hans band lover snarlige Europa-datoer og et nyt album
Bruce Springsteen og E Street Band vil drage ud på en længere turné i det nye år, hvor de blandt andet kommer forbi Europa fra midten af maj til slutningen af juli.
Ud over denne nyhed annoncerer Bruce Springsteen også, at sangene til det kommende album fra ham og bandet er færdige. Albummet har dog endnu ikke fået en titel.
Mistet medlem
Saxofonisten Clarence "Big Man" Clemons fra The E Street Band døde den 18. juni i år som følge af et slagtilfælde. Efter denne tragedie talte bandet sammen om, hvorvidt de ville fortsætte. Guitarist Steven Van Zandt udtalte, at The E Street Band aldrig bliver det samme uden Clemons. Tilbage i 2008 døde gruppens organist Danny Federici.
Men nu kan Bruce Springsteen og E Street Band nu meddele, at de sammen tager på turné både i hjemlandet og i Europa.
Aktuel og sjælden udgivelse
To sjældne bootlegs fra 1973 er netop udkommet i form af "Bound For Glory".
I 1972 blev Bruce Springsteen signet på pladeselskabet Columbia Records og havde indtil da arbejdet længe på sin debutplade.
Debutpladen "Greetings From Asbury Park" udkom i januar 1973, og i samme måned gav Springsteen, med lidt hjælp fra bandet E Street Band, en akustisk intimkoncert i Bostons radiokanal WBCN FM.
Udgivelsens anden koncertoptagelse stammer fra april samme år og er optaget til showcasen Bryn Mawr i Philadelphia. En koncert, der udskiller sig markant fra den første koncertoptagelse, idet trommeslager Vini Lopez nu har sluttet sig til E Street Band, der således gav en mere rocket koncert.