Den pladeaktuelle sangerinde tager på turné rundt i Danmark
Efter tre års arbejde med turnéer, sangskrivning og produktioner i udlandet er solisten Aura Dione aktuel med sit andet studiealbum "Before The Dinosaurs". I den forbindelse tager Aura nu på Danmarksturné, så de nye sange også kan blive spillet foran et live-publikum.
På "Before The Dinosaurs" har Aura skrevet det meste materiale selv, ofte i samarbejde med flere markante personer fra udlandet, blandt andre Rick Nowels (Madonna, Cee-Lo Green, Nelly Furtado og Lykke Li) og David Jost (Lady Gaga, Limp Bizkit og Tokyo Hotel).
Aura har sunget sig ind i toppen af de tyske og danske hitlister med sin nye single, som bærer det samme navn som den legendariske indianske høvding, Geronimo. Sangen "Geronimo" lå på et tidspunkt i toppen af den tyske hitliste, foran Rihanna og dennes "We Found Love", men i denne uge er Rihanna dog tilbage på førstepladsen med Aura som nummer 2. Herhjemme ligger Aura til gengæld på førstepladsen både som download og som stream.
Aura er nu klar til at tage på en turné rundt i Danmark, og følgende koncerter ligger fast:
19.12 Lille Vega, København (www.billetlugen)
20.12 Train, Aarhus (www.ebillet.dk)
14.03 Posten, Odense (www.billetexpressen.dk)
15.03 Fermaten, Herning (www.billetten.dk)
16.03 Godset, Kolding (www.billetten.dk)
17.03 Skråen, Aalborg (www.billetlugen.dk)
29.03 Portalen, Greve (www.billetnet.dk)
30.03 Elværket, Holbæk (www.musik-klubben.dk)
31.03 Gimle, Roskilde (www.billetten.dk)