x

Så til søs – livemusik på havet

Så til søs – livemusik på havet

Der vil i morgen – den 5. maj – blive afholdt et stort musik- og kunstarrangement ved kajen på Langebro med masser af kunstmalere og musikere til at sætte farve og lyd på dagen, og da det nu er ved Langebro, hvorfor så ikke flytte hele eventen ud på en båd?

Arrangementet, der går under den kuriøse titel ”Dullen og Dyken’s står til søs”, bliver således afholdt på båden Stubnitz, hvor landgangen vil blive slået ned klokken 14, hvorefter man for 30 kroner kan kravle om bord og deltage i festlighederne (60 kroner efter klokken 20) indtil klokken 05.00.

En lang række malere vil dagen igennem male billeder på båden, og der vil også være masser af musikalsk underholdning ved navne som MELK og T.O.M plus Trentemøller, der spiller live, samt Tue Track plus Little T, Rob Monies plus MC Coco, Dullen & Dyken’s lydsystem, The Mulatto Crew, Shelion Soundsystem, Djuna Barnes og Thommy fra DRAMA!.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA