Nyhed

Kent indspiller nyt album i Frankrig

Den svenske gruppes 10. studiealbum er ved at tage form i Sydfrankrig

I et indlæg i forummet på Kents officielle hjemmeside, www.kent.nu, kan man læse, at gruppen er taget studiet, for at indspille et nyt album.

"Hej venner, vi er meget glade for at meddele, at vi er begyndt indspilningerne til vores album nummer 10. Lige nu bor vi et studie i det sydlige Frankrig, hvor vi skaber nye fantastiske sange til endnu et magisk album", skriver Kent på hjemmesiden.

Det kommende album vil være opfølgeren til "En Plats I Solen" fra 2010, som fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Kristian Bach Petersen, der blandt andet gav albummet disse ord:

"Åbneren "Glasäpplen" er et velkomponeret nummer med både strygere, synth og akustisk guitar og klarer faktisk at blande Kents lyd fra deres seneste fire album. Der er endnu mere synth på "Ismael" og "Ensam Lång Väg Hem", hvor Kent mere end nogensinde kanaliserer tidlig Depeche Mode, men heldigvis på så kompetent vis, at numrene er blandt albummets bedste."


Gruppen blev dannet i Eskilstuna i begyndelsen af ​​90'erne. Først gik de under navnet Jones & Giftet, skiftede navn i 1992 til Havsänglar, og det følgende år fik det navnet Kent. Gruppen slog igennem med albummet "Verkligen" og singlen "Kräm". Med mere end 2,3 millioner solgte album er Kent et af ​​Sveriges mest populære rockbands.

ANNONCE