Thomas Ring udgiver jule-ep

Thomas Ring udgiver jule-ep

I marts udgav Thomas Ring sit debutalbum "Wrong Side Of The Daylight", og nu er den tidligere X Factor-vinder på banen igen med en jule-ep'en "Another Side Of The Daylight".

Ep'en består af julesinglen "My Hand In Your Pocket", som Thomas skrev mellem jul og nytår sidste år, da han indspillede sit debutalbum. Derudover indeholder ep'en akustiske versioner af singlerne "Break The Silence" og "Leave A Light On" fra debutalbummet. "Another Side Of The Daylight" indholder sidst, men ikke mindst nummeret "Diamond", der ikke før er udgivet, men som har været en fast del af Thomas Rings sætliste siden foråret.

"Jeg skrev "My Hand In Your Pocket", da vi lavede de allersidste indspilninger til albummet mellem jul og nytår sidste år. Det var vinter, det sneede… og så kom den her sang altså ud. Jeg er rigtig glad for den sang, fordi jeg synes den rammer den melankolske stemning, der - blandt meget andet - også er en del af denne tid på året," siger Thomas om sin nye single og tilføjer:

"Ideen med ep'en var at tage nogle af mine sange fra albummet og genindspille dem i lidt mere akustiske versioner. Alle indspilningerne er lavet med udgangspunkt i mig med en guitar eller et klaver – sådan som sangene er skrevet"

"Another Side Of The Daylight" udkommer den 1. december, og efter nytår går Thomas Ring i gang med sit andet album, der forventes at udkomme i 2012.

Hør Thomas fortælle om sin nye ep:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA